Musikhuzet søger frivillige til Kulturbutikken på St. Torv i Rønne.

Oprettet: 07-10-2015


Musikhuzet søger frivillige medarbejdere med gode værdier og et glimt i øjet til Kulturbutikken.

At arbejde i Kulturbutikken er et ideelt frivilligjob til dem, der ønsker at:
- støtte musikken og blive værdsat for det
- komme ud og møde mennesker
- og få mere struktur i sin hverdag.

Kulturbutikken er døren til oplevelser på Bornholm – her sælges billetter til arrangementer på hele øen. Via det elektroniske billetsalg sælges også billetter til arrangementer ovre, så som Roskilde Festival.

Normalt får man som frivillig i butikken en fast ugedag, hvor man passer butikken. Det kan være en fast hverdag i tidsrummet 11:45-17:45, fredag dog senere i forbindelse med koncerter, eller lørdag 9:45-13:15. Vi søger også "tilkaldevikarer" og folk, der f.eks. ønsker at tage en dag hver anden uge. I begyndelsen vil du blive oplært af en af de erfarne frivillige.

Du vil også komme til at hjælpe Musikhuzets kontor med andre opgaver, når der ikke er kunder i butikken: Bl.a. pakning af programmer og plakater og telefonpasning.

Du skal have følgende kvalifikationer:
- Smilende, serviceminded og udadvendt
- Interesse for musik og kulturliv
- Kan betjene en PC

Vi tilbyder:
- Et fast holdepunkt i hverdagen
- Et godt netværk med andre frivillige og god kontaktflade med andre mennesker, ikke mindst kunderne
- Fleksibel vagtplanlægning, så der stadig er tid til ferie, børnebørn, familie og venner.
- Adgang til Musikhuzets egne, ikke udsolgte koncerter

Vil du give en hånd med, så kontakt Musikhuzets frivilligkoordinator Mette Brunemark på mailen afvikler@musikhuzet.dk – eller kig forbi Kulturbutikken til en lille snak.

NYHEDER

PROGRAM