ANMELDELSE: Savage Rose

Oprettet: 03-06-2003


Rose med sjæl og glød
Anmeldelse af Karin Harild
Bornholms Tidende


Hun fyldte hele scenen. Smidig som en kat. Sensuel og med en stemmepragt større, varmere og fyldigere end nogen sinde før. Annisette gav lørdag aften med the Savage Rose publikum i en stuvende fyldt sal i Bornholms Musikhus en uforglemmelig musikoplevelse.

Bandet fejrer 35 års jubilæum i år, og det er i dag mere fremme på beatet end nogen sinde før. Vokalisten Annisette er 53 år, men så langt yngre ud, som hun dansede rundt på scenen. Det store afrohår var kæmmet, så hun lignede en madonna, og hun sang med en aura, der sendte elektriske udladninger helt ned til sidste række.

Også bandet var i særklasse med Thomas Koppel, der med sin hat og pondus var Big Daddy, der sendte englemusik ud, hvad enten han spillede på hammondorgel, harmonika eller andre instrumenter.
Og fik medspil af fem fremragende musikere og to unge sangsild, billedskønne og dejlige, men ikke så sexede som Annisette.

Lige fra det øjeblik perkussionisten Sara Indrio Jensen åbnede forestillingen med en forrygende trommesolo, de øvrige musikere faldt ind og Annisette gik på scenen, var publikum tryllebundet.
Det skete med forsinkelse på grund af problemer med færgen, men da de kom i gang, var det som om de var beamet hertil fra et magisk univers.

Tonen er i dag mere hård rock end før, mere soulpræget. Opholdet i Los Angeles har givet et tilskud, en forløsning, så Savage Rose i dag er helt i den internationale liga. De har dog ikke glemt deres politiske og idealistiske rødder. De spillede således mange numre fra de seneste cd’er For Your Love og Black Angel, men der var også en hyldest til børnene i Palæstina med den gamle Song of Palestine.
Meget aktuel var også Stop the Crazy Man, som man kunne forledes til at tro er skabt for nylig, men desværre er »gammel«, nemlig fra For Your Love.
Og at kunne få hele salen – også det borgerlige Bornholm – til at synge med på hyldesten til Christiania, De kan ikke slå os ihjel. Det er et kunststykke, der siger noget om, at god kunst er universel.

De var myldret frem fra hele øen, alle de gamle hippier og 68’ere, bønder, fiskere, erhvervsfolk. Gennemsnitsalderen denne aften, hvor de unge nok sad hjemme og drak bajere og forberedte sig på en tur i byen efter midnat, var omkring de 55, flere var ældre og kun få under 40.
De nød at blive blæst igennem af musik med sjæl og nerve og føle sig som en del af fællesskabet.
Et af højdepunkterne var, da bassisten Moussa Diallo sang Ye le le, og publikum replicerede te amo.
Vi elsker dig.

Vi elsker de vilde roser, der er bedre end nogen sinde før og gav os en sublim oplevelse. Lad det ikke vare længe, før de kommer igen til det udkantsområde, som det øvrige Danmark glemmer. Som ikke ses på vejrkortet. Hvis livsnerve, natfærgen, files over af jakkesættene på Christiansborg. Som har brug for det løft, sublim musik giver.

NYHEDER

PROGRAM