Nyt program og udendørs koncerter

Oprettet: 28-03-2015

Musikhuzet er klar med det nye trykte musikprogram, der også præsenterer sommerens udendørs koncerter i den hyggelige gårdhave i Rønne.

Der lægges ud med en påske for fuld musik, med en solo-debut fra Dorthe Gerlach onsdag 1. april og elektronisk Easter Night torsdag 2. april. L.I.G.A (Gaffapris for Årets Nye Danske Navn) rammer Musikhuzet fredag 3. april, Rocazino inviterer til 80’er fest lørdag 4. april og søndag 5. april præsenterer Dr. Friis Blues Clinic Troels Jensen, der er uovertruffen på den danske bluesscene.

Flere bornholmere har fundet vej til programmet i april og maj måned: Allerede fredag 10. april fortolker rutinerede, bornholmske musikere i Neil Young Jam de udødelige klassikere og The House inviterer til release-party lørdag 25. april. Rytmisk Musik Bornholm byder på et brag af en musikalsk aften lørdag 9. maj, fredag 15. maj styrer Nanna Schou endnu en jamsession og power trioen The True Gents har 30 års rockhistorie med i bagagen lørdag 30. maj.

Svaneke er på banen med to koncerter i maj - en blueskoncert med Jan Gerfast pinsesøndag 24. maj og ugen efter, fredag 29. maj er der verdensmusik med Fatma Zidan på Svanekegaarden.

Fremhæves skal også disse arrangementer i helt hver deres genre:

Akustisk koncert med Lars Muhl og Githa Ben-David lørdag 11. april,
Hiphop / rap med albumaktuelle Pede B & Dj Noize lørdag 18. april,
Progressiv rock med 70’er legendariske Secret Oyster fredag 24. april,
Den nye og succesfulde pop/soul trio Scarlet Pleasure fredag 1. maj,
Spirituel trance dance party Eco Trance Plant Mystery lørdag 23. maj.

Og sommerens udendørs koncerter under åben himmel i Musikhuzets gårdhave er: tv-2 fredag 3. juli - Sigurds Bjørnetrio for børn lørdag 4. juli - Lis Sørensen fredag 31. juli. Forsalget til tv-2 starter mandag 30. marts kl. 12:00.

Læs meget mere om alle de kommende arrangementer på musikhuzet.dk og hent det nye trykte program i Kulturbutikken, på biblioteker, i turistbureauer, hos forsalgssteder m.fl.

På gensyn i Musikhuzet - ude og inde

NYHEDER

PROGRAM