Julen varer lige til påske…

Oprettet: 05-12-2014

Der er dømt Pop-Påske 2015, når tre spændende topnavne i genren indtager Bornholm til april. Glæd dig til en solo-debut, en prisvinder og en 80’er-fest i Musikhuzet!

Dorthe Gerlach
Onsdag 1. april 2015, kl. 21:00
Dorthe Gerlach er et tungt navn på live-scenen. Som den ene halvdel af duoen Hush har hun turneret i mere end 10 år i ind- og udland. Den 26. januar udsender hun sit første solo-album NATLYS, og den 1. april starter hun sin turné – på Bornholm.

L.I.G.A
Fredag 3. april 2015, kl. 22:00
Urban/popgruppen L.I.G.A er det nye, friske pust. Eller vindstød, rettere. De laver sange med oprigtige tekster og en energi, som vækker selv den sløveste fra sit vinterhi. Torsdag vandt de GAFFA-Prisen 2014: Årets Nye Danske Navn. I påsken rammer de Musikhuzet.

Rocazino
Lørdag 4. april 2015, kl. 21:00
Bandet spiller så godt som aldrig før, og Ulla Colds fine, alfeagtige vokal er sjælden, stærk og intens. Det er altid en fest, når Rocazino spiller, de oser af spilleglæde, giver hinanden plads og nyder at se, at numrene stadig har et utroligt tag i såvel gamle som nye fans.

Forsalget er i gang - på nettet, hos forsalgsstederne og i Kulturbutikken på St. Torv i Rønne.

NYHEDER

PROGRAM