Musik i efterårsferien!

Oprettet: 09-10-2013

Musikhuzet byder også i efterårsferien på musik til alle aldre - for børn, unge, voksne og dem, der er ældre end det...

Kamæleonkoncert: Heartbeat
Stomp- og performancegruppen HeartBeat er fire unge, sprælske musikere fyldt med spilleglæde. De leverer en alsidig koncertoplevelse, der bobler af begejstring. Avancerede rytmer præsenteres legende let, mens scenen fyldes af sang, rap, teater og stomp.
Torsdag 17. oktober kl. 13:00

Ulige Numre + support: Razika
Det københavnske rockband Ulige Numre udsendte i august deres længe ventede debutalbum, ”Nu til dags”, der tager dem på en omfattende turné i Danmark. 
Ikke mindre end 18 byer får besøg af bandet der i 2011 bragede igennem med storbyhymnen København.
Fredag 18. oktober kl. 22:00

Pink Floyd Project - Our Favourites
Titlen dækker over en rockkoncert hvor bandet personligt har håndplukket og sammensat sætlisten. Hver musiker har valgt et nummer fra Pink Floyds bagkatalog. Der ud over har PFP i fællesskab valgt nogle af de uundgåelige klassikere.
Lørdag 19. oktober kl. 21:00

To mand frem: Nulle og Flipper
Mød to spændende solister, og Den Faste Trio, Thor Backhausen, Michael Friis og Lars Juul, til en eftermiddag med jazz…
Niels "Flipper" Stuart (sax)
Elith "Nulle" Nykjær Jørgensen (klarinet)
Søndag 20. oktober kl. 16:00

Velkommen i Musikhuzet til et glimt i øret!

NYHEDER

PROGRAM