Udenfor Sæsonen

Oprettet: 21-08-2013

KONCERTEN PÅ KUNSTMUSEET I RØ ER NU UDSOLGT - DER ER STADIG BILLETTER TIL KONCERTEN I KYLLINGEMODEREN.

Som noget helt nyt har Steffen Brandt inviteret en danser til at medvirke, når han i år går på scenen med Udenfor Sæsonen under Bornholms Kulturuge. Det er ingen ringere end flamencostjernen Selene Muñoz, som det store danske publikum har lært at kende gennem tv i 2012 ved Kronprinseparrets Priser og i forbindelse med Vild Med Dans´ Knæk Cancer, - og det har givet en udfordring i forhold til afklaringen af scenestørrelserne.

Musikhuzet har nu fået afklaret scenebehov og efterfølgende gennemgået kapaciteten på de tre spillesteder, og det glæder os at kunne meddele, at der er fundet plads til flere gæster på to af de tre koncertsteder:
Udenfor Sæsonen, Kunstmuseet torsdag 19. september kl. 20:00
Udenfor Sæsonen, Kyllingemoderen fredag 20. september kl. 20:00

Det betyder, at der på lørdag vil blive sat et antal yderligere billetter til salg til disse to koncerter. Billetterne kan købes i Kulturbutikken, St. Torv 6, 3700 Rønne på lørdag fra kl. 10.00 og via Billetlugen samt hos øvrige salgssteder fra kl. 11.00 samme dag. Det er ikke muligt at forhåndsreservere.

Udenfor Sæsonen lørdag 21. september i Musikhuzet forbliver pt. udsolgt.

NYHEDER

PROGRAM