Allan Olsen Trio i Musikhuzet

Oprettet: 06-05-2012

Til efteråret kan man igen opleve Allan Olsen og hans fine sange, i en relativt ny konstellation. Olsen tar’ nemlig ud med to af sine velpøvede lejesvende, Per Chr. Frost på guitar, og Nicolai Land på kontrabas.

Nicolai Land kom med i Olsen’s orkester, allerede i ’96, og har – blot afløst af Willi Jønsson – været Allan Olsen’s faste bassist, siden pladen, JERN. Nicolai Land har spillet med mange etablerede navne på den danske scene, heriblandt Dalton, Anne Dorte Michelsen, og Caroline Henderson…

Den gamle Gnags-guitarist, Per Chr Frost er en legende blandt guitarister i Danmark, og har de senere år gjort sig bemærket som kapelmester og side-man i utallige konstellationer, samt været optaget af sine solo-projekter, senest den anmelderroste CD, When the time is Right. Per har været Olsen’s guitar-maestro i bandsammenhæng, de seneste år.

Det er faktisk første gang, Allan Olsen tar på turné uden band – eller blot helt alene.
Samarbejdet mellem de tre opstod for et par år siden, i forbindelse med festival-engagementer i Norge, hvor trioen i øvrigt optrådte igen, sidste sommer.
Allan Olsen:
- For mig er dét med at spille med nogen først og fremmest afhængigt af, om man kan holde ud at rejse sammen. Det er nemlig dét man gør, det meste af tiden. Og Per og Nicolaj kan jeg godt holde ud – heldigvis har de dårligt råd til ikke at kunne holde mig ud…

Repertoiret vil spænde bredt over Allan Olsens store sang-katalog, og instrumenteringen være udvidet med mange finurlige dimser og tangenter.

Allan Olsen Trio
Fredag 16. november 2012, kl. 21:00
Éntre forsalg: 225,00
Éntre dørsalg: 250,00
Genre: Troubadour
Bemærk: Billetsalget starter mandag den 7. maj
Dørene åbnes: Kl. 20:00
Sted: Musikhuzet

NYHEDER

PROGRAM