Specktors i Musikhuzet til Pinse

Oprettet: 27-03-2012


En håndgranat af elektro og charmerende gaderap, eksploderede i 2008 på natklubscenen. Granatchokket har endnu ikke fortaget sig, og Specktors har siden første brag, lagt landet største natklubber, spillesteder, fester og festivaler ned og efterladt publikummer med musikalske granatsplinter i krop og sjæl – eller hoved og røv, om man vil.

Firemandsgruppen kombinerede på debuten Shanksville, som nogle af de første i en dansk kontekst, skarpe eksplosive elektroniske beats og flabet hiphop lingo, med succes. En plade der kastede hits som ”Hellerup Ansigt // Amar Røv”, ”Broerne Brænder” og ”Længe Leve De Døde” af sig, og bl.a. sikrede drengene en nominering til P3 Talentet ved P3 Guld. Flamboyante hits der sammen med et medlevende og energisk live udtryk etablerede Specktors. Et faktum over 100 sindssyge livejobs – inkl. et par brækkede knogler – imponerende beviser.

Efter et års pause gik whitetrash firkløveret i 2010 i studiet for at indspille efterfølgeren til Shanksville. Et arbejde der kastede så meget materiale af sig at et Mixtapet ”Vi Ved At Du Ved Det” i mellemtiden blev udgivet, med en Danmarks tour og P3 hittet ”Boss” som resultat.

Nu er plade nummer to endelig ved at være klar. ”Kadarvermarch”. En mere hiphoppet menu end hvad Shanksville bød på, men stadig med mantraet ”Blodbad” som en vital del af både tekstuniverset og energien. Og stadig med barberbladsskarp kant og en slumromantisk tilgang, der med titler som ”Jeg Har Det Alt For Vildt”, ”Lågsus” og ”Nu Går Det Ned” er garant for at Specktors fortsat stolt svømmer rundt i deres egen tyktflydende terminologi.

Lørdag 26. maj 2012, kl. 22:00
Billetterne sælges fra torsdag den 29. marts.

Links:
www.specktors.dk/

NYHEDER

PROGRAM