Party med Rocazino

Oprettet: 26-03-2012

Rocazino - lørdag 19. maj kl. 21:00

Rocazino er et af Danmarks mest succesfulde popbands. En tilfældighed sparkede bandet i gang igen. Salen koger...

Alle synger med på ”All My Love”, ”Elsk Mig I Nat” og ”Ridder Lykke”. Rocazino kigger på hinanden. De fatter ikke, hvad der sker, og nerverne over at stå på scenen med alle deres klassikere fordufter. For Jesper Winge Leisners sange lever stadig - publikum kan hver en strofe, og vil slet ikke slippe bandet, da de forlader scenen.

En lille gimmick ved afterpartyet til musicalen ”Den Eneste Ene” sætter en domino effekt i gang. ”Jeg hører den igen og igen, den sang vi dansede til igår....”

Telefonerne kimer, for der er mange, der ikke kunne glemme de sange Rocazino havde fyret af, og de havde danset til i går. Der var bud efter det gamle band, som egentlig ikke var gået i opløsning, men bare holdt en pause, der tilfældigvis var blevet på 18 år!!!

”Mine tanker spiller bold med ting jeg ikke helt forstår...” Afterparty’erne satte tankerne i gang. Rocazino kunne ikke helt forstå, hvad der var sket. Men de havde haft det hamrende skægt. Det var de enige om.

Bandet var i gang igen – og en stribe koncerter blev stablet på benene i løbet af 2006. ”Og uden at få lov, holdt du mig tæt, før du forsvandt...”
Publikum strømmede til og sang med, før de forsvandt. Og til bandets store overraskelse,
var der masser af helt unge, der kunne sangene.

Rocazino er et hit igen, og derfor udsender Universal Music en boks med deres seks
originale albums og en bonus DVD, der bl.a. indeholder gruppens sidste store kanonhit ”En For Alle”, hvor Ulla Cold synger duet med Danmarks svar på Mick Jagger, Frank Arnesen, på landsholdest slagsang før EM i ’88. Et EM, hvor Danmark røg ud, og Rocazino besluttede sig for en pause efter et pladesalg, der havde rundet en million ...
- vi skriver nu 2012 - og Rocazino er forsat på landevejen.....

Billetterne sælges fra torsdag den 29. marts.
Se mere her.

NYHEDER

PROGRAM