Levende Lørdag - direkte fra Bornholm

Oprettet: 23-09-2011


Levende lørdag fra Bornholms Kulturuge

Levende Lørdag bringer hver lørdag fra kl. 14.00-17.00 en hyldest til alle de svinkeærinder og hjerterytmer, der dunker i hele kongeriget, når folket holder fri. Reporterne kommer ud i alle tænkelige hjørner af kultur, livsstil og fritidsliv. Og når alle andre taler undergang for udkants-Danmark, finder Levende Lørdag de steder, hvor der er liv, vilje og fremdrift.

På lørdag gælder det Bornholm, når Levende Lørdag tager pulsen på Bornholms Kulturuge med interviews og reportager på kulturugens 2. sidste dag. Det bliver bl.a. til en snak med kulturugens formand Ole Ligaard og indslag om årets Udenfor Sæsonen, der samme aften afvikler sin sidste - og udsolgte - koncert i Musikhuzet i Rønne.

Lyd med på P4, Levende Lørdag kl. 14.00-17.00 på lørdag fra Bornholms Kulturuge

NYHEDER

PROGRAM