Protestsangeren Arne Würgler ind i valgkampen med peptalk

Oprettet: 06-09-2011

Arne Würgler - protestsang og peptalk
Lørdag 10. september 2011, kl. 20:00

Protestsangeren Arne Würgler ind i valgkampen med peptalk

Dansk rocks Røde Wilfred og politiske revser, musikeren og komponisten Arne kommer til rschs Pakhus. Det er vel ikke helt uden grund, at Arne Würgler 1970'erne blev synonym med begrebet politisk musik, ikke mindst i sit guldbryllupslange samarbejde med Benny Holst.

Han er fra sin tidlige musikalske løbebane kendt som bassist fra forskellige musikalske konstellationer i Burnin’ Red Ivanhoe, Pan og Blast Furnace og op gennem 70’erne som musikalsk underlægning til en lang række af periodens helt store demonstrationer og arbejdsnedlæggelser.

Og der er vel nærmest ikke den musikgenre, Arne Würgler ikke har prøvet kræfter med, og den snart 68-åriges Würglers musikalske rejse strækker sig fra protestsange til rock, fra hverdagsviser til Nashville-blues, fra folk til kabaret og film- og teatermusik og fra jazz til Dansk Melodi Grand Prix.

Arne Würgler er manden, der har spillet allerflest gange foran Christiansborg slot. Sangeren, hvis musik blev bandlyst af Erhard Jacobsen. Siden da har DR ikke turde spille hans sange. Hør Røde Wilfreds far og de danske sangskriveres formand gennem en menneskealder.

Nu for første gang i mange år på Bornholm med sin peptalk – for forandring og ikke mindst en regering og et Danmark, vi kan være bekendt!

Éntre forsalg: 100,00
Éntre dørsalg: 125,00
Genre: Troubadour
Dørene åbnes: Kl. 19:00
Sted: Rasch's Pakhus

NYHEDER

PROGRAM