Vi ses til Wonder-afterparty!

Oprettet: 28-08-2011

Vi ses til Wonder-afterparty fredag den 16. september kl. 23.00 i Musikhuzet - med Alphabeat DJ Team + FM Belfast + Frederik Olufsen - til et brag af en åbningsfest for Bornholms Kulturuge 2011

Danmarks vel nok største internationale musikalske succes de seneste år tilhører Alphabeat. Og når de ikke har travlt med at turnere verden tynd med stjerner som Mika og Lady Gaga, kan Anders og Anders – henholdsvis bassist og forsanger – med lidt held lokkes ud og levere DJ sets på udvalgte klubber. Således også til åbningen af Bornholms Kulturuge på Bornholm.

Elektro/electronica bandet FM Belfast fra Reykjavík, Island, der optrådte ved sidste års Wonderfestiwall, er barske og tekniske, varme, omfavnende og organiske, betænksomme og svimlende, cool og rummelige. Oplev dem den 16. september.

Frederik Olufsens musik og skarpe indsigt har medvirket til at bringe Danmark på den elektroniske musiks verdenskort og bringer meget credit til scenen dér. Han har turneret under sit label Royal Fetish Recordings så vidt som i Canada.

Åbningsarrangement: Wonder-afterparty!
Pris: Forsalg kr. 100,- / Dørsalg kr. 125,- Døren åbnes kl. 22.00
Følg kulturugen på facebook og se programmet her!

NYHEDER

PROGRAM