Bornholms Kulturuge: Åbningsarrangement - Lisa Ekdahl

Oprettet: 23-06-2011

Lørdag 17. september 2011, kl. 21:00

Éntre forsalg: 300,00
Éntre dørsalg: 325,00
Genre: Pop
Dørene åbnes: Kl. 20:00
Sted: Musikhuzet

I februar 1994 hørtes for første gang "Hvem ved" på de svenske radiostationer og resten er moderne svensk musikhistorie. Debutalbummet solgte over 800.000 eksemplarer, og den succes blev gentaget i Norge og Danmark.

Lisa Ekdahl har sideløbende med sin svenske karriere også haft succes uden for Skandinavien. Sammen med Peter Nordahl trio optrådte Lisa ved en række jazz-koncerter på Club La Villa i St. German område i Paris 1997. Det var starten på Lisa's internationale succes. Lisa Ekdahl og Peter Nordahl Trio har udgivet to albums bestående af jazzstandards, ”When did you leave heaven” og ”Back to earth”. I 2001 kom så albummet "Lisa Ekdahl sings Salvadore Poe", som solgte til guld i Frankrig.
Albummet ”Olyckssyster” 2004 og ”Pärlor av glas” er produceret af Lisas ven og kollega Lars Winnerbäck. Albummet "Bortom det blå" fra 1998 blev produceret af Jojje Wadenius der har spillet med stjerner som Paul Simon og Steely Dan.

Efter at have boet et stykke tid i New York City, vendte Lisa hjem til Stockholm for at indspille de ni selvkomponerede sange til albummet " Give me that slow knowing smile". Albummet blev udgivet i 2009 i 14 lande via det franske Sony Music. En koncert på det legendariske Olympia i Paris markerede afslutningen af Lisa's kritikerroste europæiske tour i 2009 og 2010. Paris koncerten, der blev filmet udgør en del af CD & DVD deluxe udgivelsen "Lisa Ekdahl at the Olympia, Paris."

I efteråret 2011 fortsætter Lisa Ekdahl og bandet deres turne rundt om i Europa, hvor de lægger vejen forbi Musikhuzet Bornholm for at markere åbningen af Bornholms Kulturuge 2011.

Billetter sælges fra fredag den 1. juli.

NYHEDER

PROGRAM