|
Musikhuzets Venner
|
Huzet, fyrtårnet & humlebien Vi har her på øen et musikhus som nu på 14. år tilbyder store og vidt forskellige musikalske oplevelser til de fastboende og til øens gæster.
En lang række danske og internationale kunstnere har lagt vejen forbi det lokale spillested.
Musikhuzet Bornholm har udviklet sig til et fyrtårn, som lyser ud over hele øen hele året – også i den mørke tid. Et lys som jævnligt også når over til resten af Danmark. |

|
Fyrtårnet Musikhuzet har været med helt fra pilotprojektet til den nuværende spillestedslovgivning og har ry for at være et af landets bedste spillesteder – faktisk nærmest indbegrebet af et lokalt spillested. Store ombygninger og udvidelser har takket være lokal opbakning resulteret i de nuværende rammer med 2 scener, et gårdmiljø og plads til store, udendørs koncerter. De fastansatte og de frivillige har år efter år engageret sig ud over det almindelige og hævet huset til sted, som er vellidt i miljøet og som derfor på trods af de transportmæssige komplikationer kan tiltrække spændende, toneangivende og aktuelle solister og bands til vores ø. Genremæssigt bredt fra det smalle til det elskede og populære – men altid med kvalitet som nøgleord. Stimulering af det lokale vækstlag > foreløbigt med 3 danske mesterskaber i rock til følge. Unikke events til Bornholm > med Udenfor Sæsonen som lysende flagskib. Internationale artister > Toots Thielemans, Randy Brecker, David Sandborn, Lisa Nilsson, vores egen Palle Mikkelborg, 24 landsdækkende TVoptagelser LIVE fra Musikhuzet – plus alle de øvrige arrangementer og aktiviteter, der udfolder sig i Musikhuzet og i Rasch.
Humlebien Man kan bevise teoretisk, at humlebien ikke kan flyve – den ved det bare ikke! Senest er vi dog blevet mindet om det ved de nedskæringer, som spillestederne og egnsteatrene netop er blevet ramt af. Skal Musikhuzet opretholde sit høje aktivitets- og kvalitetsniveau og fortsat udvikle sig, er det vigtigt med bred opbakning fra befolkningen. Derfor vil vi i foreningen Musikhuzets Venner gøre en indsats for at støtte huset og dets aktiver.
Foreningen har haft stiftende generalforsamling, nedsat sin bestyrelse og er altså selvstændig i forhold til Musikhuzet. Som medlem af Musikhusets Venner er du først og fremmest med til understøtte og udvikle det vigtigste rytmiske spillested på øen, og du vil kunne tilmelde dig en sms/email-service og få tilsendt særlig info og særlige tilbud vedrørende udvalgte arrangementer.
Den årlige generalforsamling foregår naturligvis i Raschs Pakhus, og efter det formelle er vel overstået, vil aftenen fortsætte som koncert og musikalsk/socialt samvær for Musikhuzets Venner.
Meld dig ind i foreningen. Send navn, adresse, tlf. nr. og mail-adresse til musikhuzetsvenner@gmail.com. Det koster 150,- om året for et medlemskab.
Pengene indbetales til Nordea Reg Nr: 0657. Kontonummer: 6880-666-655 anfør navn i meddelelsesfeltet til beløbsmodtager
Kommende koncerter med rabat til medlemmer af Musikhuzets Venner:
Billetter til medlemmer af Musikhuzets Venner sælges i døren til den pågældende koncert hvis ikke andet er angivet.
Bestyrelsens kontaktes i øvrigt direkte Formand: Steen Gees Bolsterbjergvej 23 3700 Rønne Tlf. 5699 0913 gees@mail.dk
Næstformand: Poul Ranslet Borrelyngvej 28 3790 Hasle Tlf. 5696 9369 paulranslet@email.dk
Kasserer Bent Katholm V. Marievej 66 Aakirkeby Tlf. 3161 2700 bentkatholm@mail.dk
Bestyrelsesmedlem Olav Elvang Indenmarken 2, Arsdale 3740 Svaneke Tlf. 5649 7471 oevang@gmail.com
Bestyrelsesmedlem Frank Mortensen Skajlamark 1 3700 Rønne Tlf 2868 9769 frankmortensen@email.dk
|