Dr. Friis Blues Clinic feat. Sahra da Silva

Søndag 4. februar 2018, kl. 15:00

Dr. Friis Blues Clinic feat. Sahra da Silva

Entre forsalg:90,00
Entre dørsalg:110,00
Genre:Blues
Bemærk:Medlemmer af Jazzklub Bornholm kan købe forsalgsbillet for kr. 60,-
Dørene åbnes:Kl. 14:00
Sted:Raschs Pakhuz
Bestil billet:Køb billet online her

Blues i Raschs Pakhuz med Den Faste Trio, Thor Backhausen, Lars Juul og Michael Friis, og dagens gæst: Sahra da Silva.

Sahra da Silva (f. 20. dec. 1984) er utvivlsomt en af Danmarks stærkeste soul-, blues- og jazzsangerinder i sin generation.

Et sted i midten af soul, blues og jazz står Sahra, klippefast som en stadig spirende sangerinde med en gåsehudsfremkaldende, fantastisk stemme, der vokser sig større og smukkere for hver dag.

Sahra har de seneste mange år været et velkendt ansigt i det Københavnske musikliv. Sammen med sit retro soul band, The Jagged Soul, har hun spillet et utal af jobs, og de er en tilbagevendende publikumsfavorit på hjemmebanen Mojo Blues Bar i Løngangstræde i København.

Sahra kommer fra et hjem i Birkerød, hvor – som hun siger – det var legalt at være kreativ. Faderen er en portugisisk-født kunstmaler – deraf navnet Da Silva – og moderen har altid været glad for musik.

I sine helt unge år fik Sahra foden indenfor i musikmiljøet i hovedstaden, i kraft af et job som bartender ’og alt muligt andet’ på blues-værtshuset Mojo, hvor hun stadig flittigt deltager i de mange forskellige jamsessions.

I 2010 optrådte Sahra i DRs "Talent 2010", og i 2012 udgav hun bandets første EP "Sahra da Silva & the Jagged Soul". I 2014 blev EP'en efterfulgt af det hit-spækkede debut-album "Oh, Love!".

Åbn video på youtube

Links:
sahradasilva.com...

PROGRAM