Szhirley - i Allinge

Torsdag 20. juli 2017, kl. 20:00

Szhirley - i Allinge

Entre forsalg:150,00
Entre dørsalg:180,00
Genre:Pop
Bemærk:Kombineret stå- og siddekoncert. Det er ikke muligt at reservere siddeplads. Ønsker man siddeplads, anbefales det, at man møder op, når døren åbner.
Dørene åbnes:Kl. 17:00
Sted:Gæstgivergården, Theaterstræde 2, 3770 Allinge
Arrangør:Arrangeret i samarbejde med Gæstgivergården.
Bestil billet:Køb billet online her

Szhirley er aktuel med sit seneste album 'Timeglas'


Szhirley er en dansk sangerinde, korsanger og skuespiller, og torsdag aften giver hun koncert på Gæstgivergården. Koncerten er arrangeret i samarbejde med Musikhuzet Bornholm.

Hendes debutsingle "Please Me" var Ugens Uundgåelige på P3 i 1996. Debutalbummet "I'm Coming" solgte 10.000 eksemplarer i Danmark og blev også udsendt i Japan, hvor det solgte 30.000 eksemplarer.

I 2001 fik hun sammen med kollegaen Karen sit eget radioprogram på P3 med titlen Karen & Szhirley, hvor de spillede soul, R&B og hiphop-musik.

Hendes andet album, Hjerter dame, udkom i 2008 og indeholder blandt andet en coverversion af Anne Linnet-klassikeren "Glor på vinduer", og sangen "Gammel Kongevej", som begge solgte platin.

I 2012 spillede Szhirley med i julekalenderen Julestjerner i rollen som Sus' mor Maria, og i 2013 debuterer Szhirley som DR-vært, da hun sammen med Jacob Riising var vært ved MGP 2013.

Szhirley har sunget kor for navne som Den Gale Pose, Outlandish, Miss Mukupa og Søren Sko.

Efter otte års albumpause udkom Szhirleys tredje album »Timeglas« på hendes 40-års fødselsdag 23. september sidste år. Selv siger hun, albummet handler meget om tid:

- "Tid jeg skulle have brugt anderledes. Tid jeg ville ønske kom tilbage. Tid der står stille. Tider løber fra mig. Lånt tid. 'Timeglas' handler også om mig og min udvikling fra, at være mig selv, til nu at være nogens mor. Der sker så utrolig meget indeni og udenpå igennem den transformation, og derfor giver det mening for mig, at blande disse emner sammen til et 'Timeglas', og visuelt lade det være kvindekroppen som repræsenterer den dobbelttydige titel”, fortæller Szhirley.

Hendes nyeste single 'Bange' handler om netop de følelser, der opstår, når man står ved livets fristende tag selv-bord og tid bliver en udfordring. Teksten er sårbar og ærlig, og lyden er en tilbagevenden til sangerindens R'n'B–rødder. Mørk, svævende og emotionel.

- ”Jo ældre jeg bliver, jo mere forstår jeg, at tiden vi har haft, aldrig mere kommer igen. Det giver mig lyst til at udnytte den tid, jeg står midt i og overfor. Optimalt. For jeg vil det hele! Familie, venner og mit cirkus med alt, hvad det indebærer. Da jeg skrev teksten til 'Bange' mærkede jeg tydeligt hvor vigtig tid er for mig. Jeg kan ind imellem blive helt bange for at miste mig selv, når jeg ikke stopper op og bare "er". Samtidig har jeg jo ikke tid til at stoppe op, hvis jeg vil udrette alt det, jeg drømmer om”, fortsætter Szhirley.

- "Jeg elsker at optræde og synge, for mig handler det om at give mit publikum en oplevelse som de kan huske, og som de ønsker at fortælle videre. Mine sange er min måde at fortælle eventyr på, ligesom H.C. Andersen skrev sine eventyr i en bog, synger jeg mine historier for at dele mine tanker og følelser, i håb om at det kan give andre mennesker følelser og tanker omkring livet, uden det nødvendigvis ender lykkeligt i en poleret prinsesseverden. Jeg glæder mig sindssygt meget til at komme ud på scenerne i løbet af 2017 og dele ud af mine historier."


2017: 'We Will Rock You' musical
2017: 'Bange' single
2016: 'Lang dag' single

--

Vi ses på Gæstgiveren i Allinge, hvor de søde spiser, hygger og danser! Det er ikke muligt at reservere bord til spisning, men vi åbner baren kl. 17, hvor I er så velkomne til at komme og hapse lige det bord, I helst vil sidde ved. Verdens bedste grillbuffet er klar fra kl. 18 bugnende af gode bornholmske råvarer, og den fantastiske koncert starter kl. 20. Yderligere info, se www.gaestgiveren.dk.

Åbn video på youtube

Links:
szhirley.dk...
www.facebook.com/szhirley/...
www.gaestgiveren.dk...

PROGRAM