Hit med 80erne

Lørdag 2. december 2017, kl. 21:00

Hit med 80erne

Entre forsalg:195,00
Entre dørsalg:250,00
Genre:Pop
Dørene åbnes:Kl. 20:00
Sted:Musikhuzet
Bestil billet:Køb billet online her

Hit med 80'erne - Jubitur 2017

Det er ikke hver dag, danske orkestre har 25 års jubilæum - og det er slet ikke hver dag, at et orkestre har spillet 80'er musik, stort set siden årtiet sluttede...

Det skal fejres - også i Musikhuzet.

For Danmarks mest populære 80'er orkestre er det imidlertid sådan, det hænger sammen. 2017 er 25 års jubilæumsår for Hit med 80'erne, som debuterede i julen 1992. Altså et halvt år efter at Danmark vandt EM i fordbold.

Det er længe siden, mange hundrede job siden. Det, der dengang i 90'ernes begyndelse startede som en spøg, en parantes og et ønske om at spille til de kommende 30 års fødselsdage, endte med at blive et lille stykke dansk musikhistorie.

Publikum tog fra starten godt imod den lidt pudsige ide med udelukkende at spille danske hits fra det, der siden er blevet kaldt danskrockens guldalder. Med årerne blev jobbene større og større, publikum voksede og pludselig var det landsdækkende TV, festivaller, open air arrangementer og landets anerkendte spillesteder, der tog imod, når Hit med 80'erne kom forbi.

De senere år har Hit med 80'erne spillet en lang række udsolgte koncerter over hele landet, faktisk er sangene fra Poul Schlüters og Preben Elkjærs årti mere populære end nogensinde.

Det var der ikke rigtiog nogen, der forudså dengang i den kolde krigs årti, hvor Tøsedrengene, Dodo & The Dodo's, Rocazino, RayDeeOhh, News, TV2, Danseorkesteret og alle de andre sprøjtede hits ud og solgte plader i et tempo, som er helt uhørt i dag.

Alt i mens Poul Schlüter forsikrede, der ikke var fejet noget ind under gulvtæppet, Preben Elkjær med hul på buksebagen brændte straffespark i EM-semifinalen mod Spanien og senere faldt Berlinmuren. I pastelfarvede habitjakker og Ecco-sko stod vi det hele igennem. Dengang...

I 2017 fejrer vi det hele. I en lang række jubilæumskoncerter markerer Hit med 80’erne, at bandet har holdt sig flyvende i 25 år. Og sender samtidig en stor, respektfuld tak til de danske 80’er-ikoner og deres sange, som har gjort det bemærkelsesværdige jubilæum muligt. Det bliver stort. Ligesom det danske sangkatalog fra 80’erne er det.

Hit med 80’erne er:
Annette Søgaard, vokal / kor
Ole Hansen, vokal / kor / akk. guitar
Marianne Lewandowski, vokal / kor / percussion
Brian Bannerholt, guitar
Filip Winther, keyboards / kor
Jakob Pagaard, bas / kor
Kurt Nielsen, trommer

Åbn video på youtube

Links:
www.hit80.dk...

PROGRAM